Brugerbetingelser

Brugerbetingelser:

Velkommen til denne tjeneste, hvor du selv sætter tempoet og kan være
diskret og anonym over for andre efter temperament. Din brug af denne
tjeneste forudsætter, at du accepterer en række regler og betingelser, som
vi redegør for herunder. Hvis du skulle finde noget i disse betingelser, som
du ikke kan acceptere, skal du forlade sitet ved at lukke din browser.

Din fortrydelsesret på 14 dage jf. købeloven, bortfalder, når du klikker på betalings knappen og logger ind første gang og dermed tager produktet i brug.

JURIDISKE BETINGELSER FOR BRUG OG ORDREINDGÅELSE:

1. Generelle oplysninger og informationer på dette site må ikke bruges i stedet
for egentlig professionel rådgivning eller behandling af autoriseret læge
eller anden relevant fagperson. Artiklerne er af generel karakter, som ikke
kan erstatte fagpersoners individuelle råd og behandling. Det generelle
materiale må således heller ikke opfattes som hverken diagnoser eller basis
for diagnoser. Har du sundhedsmæssige spørgsmål, skal dette foregå i en
direkte to-vejs-dialog med læge eller anden professionel behandler.

2. Hverken denne tjeneste (udbudt af e-Doktor.dk ApS), vore forfattere eller
andre bidragydere til generelt materiale her på sitet kan direkte eller
indirekte gøres ansvarlige for eventuelle konsekvenser af anvendelsen af
generelle oplysninger og informationer.

3. Alle rettigheder til indhold på sitet tilhører e-Doktor.dk eller vore
partnere og må ikke kopieres, sælges, distribueres eller gengives uden
skriftlig tilladelse. Det er dog tilladt for private at printe materialet ud
til egen ikke-forretningsmæssig brug, såfremt du ikke redigerer i stoffet,
ligesom du samtidig skal printe disse brugerbetingelser og vedhæfte dem, så der
ikke er tvivl om betingelserne for brug af materialet over for alle, der
måtte komme i berøring med det.

4. Ved tilmelding til denne tjeneste oplyser du en række personlige
informationer. Når du tager sitet i brug, forudsætter vi, at du accepterer
vore retningslinjer for behandling af personlige oplysninger. Du er
indforstået med, at vi anvender disse i overensstemmelse med gældende
lovgivning. Du kan læse vore retningslinjer og samtykkeerklæringen herunder.

5. Du må ikke oprette profiler i andres navn. Du må heller ikke udgive dig for
en anden eller bruge urigtige data, når du sender meddelelser på denne
tjeneste. Profilnavn samt password er personlige og må ikke videregives til
andre. God opførsel er vigtigt for os og forventes af vore brugere. Vi kan dog
ikke påtage os ansvaret for kommunikation eller materiale, som brugerne
sender til hinanden.

Samtykkeerklæringen og fortrolighed

6. Vi ønsker at beskytte dit privatliv mest muligt og har derfor fastsat et sæt
spilleregler for behandling af dine personlige informationer, som du skal
acceptere, inden du tager sitet i brug:

7. Når du indmelder dig, sker der en registrering af de personlige oplysninger,
som du angiver i en lukket database hos os. Disse oplysninger gemmes fra det
øjeblik, du melder dig ind. Hvis du ved indmeldelsen beder om at få tilsendt
løbende information om vore initiativer, giver du os ret til at fremsende
dig nyheder eller relevante tilbud. Du kan på ethvert tidspunkt udmelde sig selv online under "Mit medlemskab", hvis du ønsker det. Vi forbeholder os
ret til at skrive og maile til alle medlemmer med oplysninger, der er
relevante i forhold til medlemskabet eller med gode tilbud fra vore partnere.

8. Du kan på sitet skrive i både din dagbog, til vejlederen og i den åbne debat
og andre steder. Du skal angiver selv, om du ønsker, at meddelelser i
dagbogen alene skal være tilgængelige for vort personale eller i en bredere
kreds. Du har selv ansvaret for, hvad du skriver i et åbent rum og kan blive
gjort ansvarlig for det og skal således overholde gældende lovgivning. Vi
forbeholder os ret til at fjerne indlæg uden varsel. Du kan hjælpe os med at
holde en ordentlig tone ved at gøre os opmærksom på indlæg, der strider mod
god skik og brug. Du kan indrapportere misbrug af sitet på denne
mail-adresse: kundeservice@slankedoktoren.dk

9. Såfremt du vælger det produkt, der hedder 14 dages gratis prøvemedlemskab
gælder følgende vilkår: Du får adgang til dele af medlemssitet og kan
begynde at indtaste din vægtkurve, dine kostdata og motionsdata, ligesom du
kan deltage i debat og chat. Som "prøvemedlem" vil du ikke få tildelt din
egen vejleder, og du vil heller ikke få udarbejdet en kostplan. Såfremt du ikke
inden 14 dage fra din tilmelding aktivt melder dig ud igen, overgår dit
medlemskab til et sølvmedlemskab mod sædvanlig betaling. Med mindre du
aktivt meddeler os, at du ønsker at deltage på et højere niveau og til andre
vilkår, binder du dig for et sølvmedlemskab med tre-måneders-intervaller i
betalingen til den aktuelle pris på dette medlemskab. Der gælder samme vilkår
for udmeldelse, som fremgår nedenfor i disse betingelser.
Vilkårene for evt. opgradering er også de samme som for øvrige medlemmer.

10. I betalingsøjeblikket, når du afregner for tjenester, sker der en
overførelse af kreditoplysninger til bank, PBS eller anden betalingsinstans
- dette sker via en særlig sikker forbindelse, en såkaldt SSL-forbindelse.
Ved indmeldelsen forpligter du dig til mindst tre måneders medlemskab eller
en evt. længere medlemsperiode afhængigt af hvor lang tid du har tegnet dig
for ved indmeldelsen. Dit abonnement vil herefter fortsætte, indtil du måtte
melde dig ud online. Vi skal modtage din udmeldelse senest 30 dage før
fornyelsestidspunktet for din næste medlemsperiode, hvis vi skal kunne
nå at stoppe denne periode i at blive afregnet og påbegyndt.
Hvis din medlemsperiode således er et år og står til at blive forlænget
til en ny medlemsperiode den 19. februar i et givent år, skal vi
have modtaget din udmeldelse senest den 20. januar samme år.

Vi videregiver ikke personoplysninger til udenforstående tredjepart uden, at du
udtrykkeligt har givet tilladelse til det. Oplysningerne opbevares i ti år.
Dit medlemskab fortsætter, indtil det opsiges jf. ovenstående vilkår. Vi har
ret til at opkræve betaling i den fulde periode, som du således har bundet
dig for. Enten ved at fremsende giroindbetalingskort, ved at trække via
Betalingsservice eller ved regelmæssige abonnementstræk på dit betalingskort
via PBS kort-indløsning afhængigt af, hvilken betalingsform du har valgt.


11. Du kan undervejs i medlemskabet op- eller nedgradere dit medlemskab efter
følgende regler: En opgradering kan iværksættes prompte, mens en
nedgradering tidligst kan ske efter de første 3 mdr. og mindst med 30 dages
varsel til udgangen af din valgte medlemsperiode. Har du valgt en
tre-måneders fornyelsesperiode, skal du varsle en nedgradering senest 30
dage før, de tre måneder er gået, altså inden de første to måneder af dit
medlemskab af gået. Begge dele samt udmeldelse kan ske fra medlemsområdet.

12. Dine data kan på overordnet aggregeret (opsamlet) og anonymt niveau indgå i
undersøgelser med henblik på statistik, forskning eller tendensvurderinger.
Men dine personhenførbare personlige data vil i de tilfælde være fjernet,
med mindre du har givet os tilladelse til andet.

13. Denne tjeneste og vore partnersites anvender den teknologi, der kaldes
"cookies", der kan gemme dine login-oplysninger og andre data fra gang til
gang, du besøger os. En cookie er en lille fil, som vi lægger på din
computer.

14. Dine oplysninger lagres i et datamiljø, der er så sikkert, som det efter
rimelighedens grænser lader sig gøre. Selvom vi forsøger at beskytte dine
data, kan vi ikke garantere 100% for ukrænkelig sikkerhed. Vi kan heller
ikke garantere for følgerne af eventuelt brud på dette, og vi kan på ingen
måde stilles til ansvar for dette. Al kommunikation mellem dig og dine
vejledere lagres i en elektronisk patientjournal, som er underlagt
tavshedspligt.

15. Vi kan til enhver tid ændre i disse betingelser. Sker det, vil det kunne ses
på denne side på sitet. Vi kan kun bruge dine data på den måde, som du har
godkendt på det tidspunkt, du opgav oplysningerne. De er kun omfattet af de betingelser, som var gældende på det tidspunkt, hvor du godkendte dem.

16. Vi forbeholder os ret til at justere priserne med tre måneders varsel, dog
altid kun med gyldighed fra næste fornyelsestidspunkt for eksisterende
medlemmer.

17. Alt, hvad der vedrører betaling, foregår via en SSL-kryptering, som anses
for at være en acceptabel og alment anerkendt standard for kryptering af
betalingsinformation over Internettet. Når kommunikationen som led i dit
medlemskab foregår over Internettet, kan der i uheldige tilfælde forekomme
komplikationer, som e-Doktor.dk ikke kan gøres ansvarlig for. Denne tjeneste
udbyder og afsender et produkt, men kan selvsagt ikke garantere for
problemer hos tredjepart, hvis eksempelvis din internetudbyder har problemer
eller dit modem går i stykker. Der kan midlertidigt være problemer på vores
side, som vi søger at udbedre så hurtigt som muligt. Vi kan ikke gøres
ansvarlige for fejl og mangler på vores side af ikke-permanent karakter.
Hvis e-Doktor.dk ApS på et tidspunkt måtte overføre de relevante aktiviteter
til et andet selskab, er du indforstået med, at disse vilkår og din accept
af dem overføres til dette selskab.

18. Straks når du har indmeldt dig online som fuldgyldigt medlem, modtager du en ordrebekræftelse med et ordrenummer, som du bør gemme til eventuelt senere brug (gælder dog ikke prøvemedlemmer, der ikke modtager ordrenummer, før de er meldt fuldgyldigt ind).

Regler for regelmæssige gentagende træk på betalingskort

19. Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre
Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre indtaster du ved betaling. Disse gemmes på en sikker måde, som er godkendt af PBS. Af sikkerhedsmæssige årsager kan de ikke blive vist igen, hverken på siden eller i e-mails. Det sikrer også, at informationerne ikke kan misbruges til indkøb af andre varer. Vi vil heller aldrig bede dig om at sende os disse oplysninger pr. e-mail, på papir eller pr. telefon.

20. Kriterier for at gennemføre transaktioner med kortindehavers kortnummer
Ved din tilmelding accepterer du, at e-Doktor.dk må trække det aftalte
medlemsbeløb periodevis, som stemmer overens med prisen på det valgte
produkt og tidspunktet for den automatiske fornyelse af dine
medlemsperioder.

21. Kvittering for gentagne træk
Kvittering tilsendes på mail for hver gang, der trækkes et beløb.

22. Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold
Vær opmærksom på, at din indmeldelse er bindende fra det øjeblik, du første
gang logger ind på medlemsområdet, og at du dermed er forpligtet til at
betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende,
med mindre du i mellemtiden melder dig ud, jf. ovenstående regler for
udmeldelse.

23. Procedure for fornyelse og sletning af kortnummer
Skulle det blive nødvendigt at skifte betalingskort, er det altid muligt at
opdatere disse oplysninger på siden, når du er logget ind. Efter du har
meldt dig ud og det skyldige beløb er fuldt betalt, kan du anmode om, at vi
skal slette de oplysninger, der muliggør periodevis træk.


24. Hvis du skulle vælge at betale via girokort eller på anden ikke-elektronisk
måde, skal ordren betales inden otte dage fra tilmeldingen. Vær opmærksom
på, at din indmeldelse er bindende, og at du er forpligtet til at betale det
fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og i efterfølgende perioder
af den længde, du har valgt, indtil du udmelder dig rettidigt jf. ovenstående regler. Ved betaling via girokort pålægges et administrationsgebyr på kr. 29,00.

I tilfælde af evt. refusioner fradrages et administrationsgebyr på kr. 99,00, som trækkes fra det udbetalte beløb.

25. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab på pause i forbindelse med ferie
eller lignende. Såfremt du melder dig ind til en rabatteret pris som led i en kampagne, gælder den rabatterede pris alene i den første medlemsperiode med mindre andet er oplyst.
Ved fornyelsen gælder de almindelige listepriser.

26. Hvis de tjenester, du har tilmeldt dig, på et tidspunkt får ændret momsstatus eller pålægges anden afgift, forbeholder vi os ret til at ændre de løbende opkrævede beløb tilsvarende med varsel på 30 dage.


27. Hvis du af en eller anden grund ikke skulle komme ind straks efter indmeldelsen eller på anden måde oplever problemer med adgangen til medlemsområdet, er det vigtigt, at du henvender dig til kundeservice@slankedoktoren.dk umiddelbart efter, at du har erfaret problemet, og detaljeret beskriver dit problem over for os. Husk at inkludere relevant information, enten ordrenummer eller brugernavn.

28. Som medlem af tjenesten opnår du en række fordele og privilegier straks fra det øjeblik, du har adgang til funktioner på medlemssitet. Bemærk venligst af samme grund, at der derfor ikke er fortrydelsesret på medlemskab af tjenesten fra det øjeblik, du første gang logger ind, da vores ydelser falder ind under følgende i paragraf 18 stk. 4, hvor der står følgende:

"Stk. 4. Såfremt aftalen vedrører fjernsalg af en ikke finansiel tjenesteydelse eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, gælder fortrydelsesretten kun, indtil udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde
udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb."

Dette svarer til, at du heller ikke har bytteret på en CD-plade, du har købt, når du har brudt plomberingen og haft den i brug.

29. E-Doktor.dk's rådgivere forbeholder sig ret til at holde ferie (eksempelvis i juli måned), hvor den individuelle rådgivning kan sættes i bero og udsættes. Har du valgt et medlemskab med individuel rådgivning, forlænges dit medlemskab automatisk uden beregning for dig, hvis dine vejledere holder ferie og der derfor kan opstå en pause i rådgivningen. Du er således altid sikker på at få den vejledning, du har betalt for. Du vil få evt. ferie oplyst på forhånd.


30. Denne tjeneste vejleder kun personer over 18 år, og man må ikke udgive sig for en anden person eller opgive urigtige data. Af samme grund - og af hensyn til vores journalsystem som en lægebaseret virksomhed - skal man udfylde CPR-nummer ved indmeldelsen.


31. Såfremt vi ser os nødsaget til at slette din profil som følge af overtrædelse af vort regelsæt, mister du den resterende medlemsafgift fra tidspunktet for sletningen til udløbet af den valgte medlemsperiode. Du kan godt bede om midt i medlemsperioden at blive slettet fra vore databaser, men en refusion kan ikke gennemføres.

32. I tilfælde af at du er medlems af Sygeforsikring "danmark" og har gjort opmærksom på dette ved din tilmelding, indberetter vi dine køb af diætistvejledninger til Sygeforsikring "danmark".
Du kan se de gældende regler for tilskud her.
Har du spørgsmål vedr. dit medlemskab af Sygeforsikring "danmark" kan du kontakte Sygeforsikring "danmark" her. Eller ringe på 70 10 90 70.


Vi ønsker dig held og lykke med dit medlemskab.

Gratis vægtanalyse (BMI)
Succeshistorier
Nemme opskrifter til en travl hverdag.
Gitte tabte 10 kilo.

Læs mere »



Tilmeld kost tips Tilmeld motions tips
Bliv medlem i dag
94.000 har allerede opnået vægttab - og fået en bedre livsstil... Du kan blive den næste!